søndag den 29. juni 2014

Hvalpe 9 uger. 4 tilbage


Selma sagde definitivt stop for patteriet i sidste uge, og er ved at genvinde sin oprindelige form.
Nu er det tid for leg og hundebidesnappehierakitilpasning. Når ikke der er ro i hvalpekurven, hvor de hviler ud efter strabadserne. Vi oplever stadig et meget harmonisk kuld uden de store udsving. Alle hvalpe er fuld af tillid til fremmede og andre hunde. Lyde fra støvsuger, kaffemaskine, blender og sønnens insisterende musikanlæg, som vi andre nok kan have en holdning til, synes at glide af på dem.
 
 Om dagen færdes de stadig frit på grunden og sover i hundegården om natten. De har de bare accepteret på bedste vis og trives  med både hus og trækassen udenfor med ynglingstæppet. Den er klart nr.1 i tørvejr.
 


 
 
Carla/Dale er på vej til sin nye familie en dejlig lørdag. Hun sov hele vejen hjem, efter at have "lettet ben" i  Svendborg.
De 4 øvrige hvalpe : Dexter, Diva, Dakota og Daisy tusser ufortrødent videre i deres rivende udvikling og får udforsket hele haven(5000m2) kornmarken og skoven på de daglige turer.

 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar